Jeg hedder Jeanette Thelander. Jeg bor i Hillerød Centrum.


Jeg er uddannet Clairvoyant Rådgiver ved Marzcia Techau i 2022/2023. Herudover er jeg uddannet Reiki mester og i Englehealing.

Jeg er også i gang med min næste uddannelse, som indre barn healer, så snart kan jeg også tilbyde dette.


Jeg har altid interesseret mig for det spirituelle og den åndelige verden. Jeg elsker at kunne connecte med det spirituelle på forskellig vis, og at kunne dele gaven og være kanal for at hjælpe andre.


Jeg hjælper dig til, at du kommer mere hjem i dig selv og får bedre sjælskontakt. Dermed bliver du en bedre version af dig selv, og du får bedre adgang til dit fulde potentiale. En proces jeg selv har været igennem, og stadig går igennem, og derfor kender ret godt. 


Et par af mine tidligere klienter siger:

- Tak, det må jeg på forunderlig vis sige TAK for dig, dine antenner og din måde at bringe det videre på. Spot on og MEGET omsorgsfuldt. God weekend og tak, Kærligst Susanne Ahrensberg, Nykøbing Falster


- Læsningen af min sjælsessens var fantastisk. Det var rørende og meget præcist og Jeanette formåede at se og sætte ord på facetter af mig, som ingen andre før har set. 100% korrekt. Min hjerteenergi så hun som lilla. Lilla er min to-go farve, det er sådan jeg ser mig selv, det er en følelse jeg altid har haft. 100% korrekt og det føltes fantastisk at blive ser på den måde, det havde jeg på ingen måde forventet. Anonym.


- Det var fantastisk. Meget meget hurtigt var det som om der var skabt en boble i verden, hvor jeg var taget hånd om, og Jeanette var ekstremt opmærksom på mit velbefindende, hvilket gjorde, at jeg kunne slippe kontrollen endnu mere. Det var som om, at hun omdannede hendes billeder til billeder i mit hoved, så jeg forstod budskabet, men kun med hendes meget indlevende guidening. Jeg følte meget hurtigt, og dybere igennem seancen, at alt bekymringsvægt var løftet af mine skuldre, og Jeanette lige holdte den, for at jeg skulle forstå budskaberne klart. Anonym.