Healing er kanalisering af universel energi. Energien hjælper din krop med at sætte gang i dens egen naturlige healingsprocesser og skaber balance i krop og sind. Healingen kan hjælpe dig med dine fysiske smerter, følelsesmæssige- eller psykiske udfordringer. Den kan hjælpe med at frigive blokeringer som er i din krop. Blokeringerne kan vise sig som en fysisk smerte eller en følelsesmæssig udfordring, og kan være opstået fx på baggrund af en traumatisk oplevelse, eller noget som din krop eller sind synes var for overvældende. Der heales oftest på flere ting på én gang. Når du har modtaget healing, vil energien igen kunne flyde uhindret gennem din krop. Healingen vil sætte gang i udrensning af affaldsstoffer, som har hobet sig op i din krop.
Hvad kan jeg forvente?
Under healingen ligger du på en briks og slappe af. Der vil være rolig musik i baggrunden og du vil måske falde i søvn, og det er ok - du vil modtage healingen alligevel.
Er du sensitiv, vil du også kunne opleve at se farver, møde din skytsengel eller kunne mærke energien. Du kan evt. også mærke en kort opblomstring i smerten, men den går over igen. Healingen strømmer videre et par dage op til et par uger efter, og du kan forvente en udrensning i kroppen. Fx kan du opleve at skulle tisse mere end du plejer. Nogle kan også føle sig lidt trætte eller sløje, da kroppen arbejder på højtryk efter en healing. Når healingen er færdig, vil du ofte være i mere ro og vil føle dig mere energisk og glad.
Jeg bruger Reikihealing, evt. kombineret med englehealing. Derudover laver jeg også indre barn healing. Af og til dukker der også afdøde op og hjælper til. Reiki er en blid healingsform, som dog samtidig er kraftig i energien. Indre barn healing er healing som handler om healing fra før fødsel, fødsel, barndom og op til ungdomsårene til det 19. år. Her vil det ofte dreje sig om hændelser, chok, traumer, stærke følelser og oplevelser, som har sat sig i kroppen, og som afspilles i vores liv igen og igen. Ved at få healet op på dette, får vi skrællet lag af, så vi kan blive en bedre version af og selv, og få større adgang til vores sjælspotentiale.
Hvad er en clairvoyance?
Clairvoyance betyder klarsyn. Og et clairvoyant medie vil få informationer fra universet om dine potentialer, kunne se din rene sjælsessens og få informationer om hvad der skal til for, at du bevæger dig bedst og mest muligt fremad, ud fra hvad du er klar til lige nu og her. Der vil typisk dukke informationer op om blokeringer, som forhindrer dig i at bevæge dig fremad eller at blive en bedre version af dig selv. Hvis du vælger at arbejde med disse blokeringer, vil der blive mere plads til dig i din reneste form.
Er der forskel på en fysisk, online eller telefonisk clairvoyance?
Nej der er ingen forskel, og der er ikke noget som er bedre end andet.